NYHEDER

GUIDE TIL TALENTFORÆLDRE 

 

Et projekt der sætter fokus på, hvad det kræver at være den gode eliteforældre – både hvordan man bedst hjælper børnene – men også hjælp til at hjælpe hinanden som forældre.

 

I løbet af foråret 2013 samles et netværk af forældre til talentfulde børn og unge i Hillerød Elite regi. Netværket eksperimenterer med at udveksle erfaringer og bruge hinanden til at blive klædt på til at tackle den store udfordring, det er at være eliteforældre.

Erfaringerne er skrevet sammen til en talentforældreguide, der forhåbentlig kan blive til gavn og inspiration til mange andre talentforældre.

Guiden indeholder baggrundsviden om, hvad det er for unge, der skal hjælpes. Hvad er det for udfordringer og behov de unge har?

Hvad er det for opgaver forældrene har, og hvornår bliver det svært og krævende?

Hvordan tackler man de svære situationer og de enkelte situationer? Hvor og hvornår og hvordan?

Og hvordan kommer man på forkant og bliver bevidst om, hvilken slags forældre man er og måske gerne vil være?

Sidst men ikke mindst giver guiden nogle konkrete ideer til, hvordan forældre kan danne netværk og hjælpes ad fremefter til at klare alle de opgaver, der uundgåeligt kommer.

Guiden er i trykken og udkommer snarest.

 

per f-45