NYHEDER

Freelance journalistik - projektledelse

Ad hoc hjælp til større eller mindre PROJEKTER. Til at redigere eller strukturere, formidle internt eller eksternt - eller til koordinere og være tovholder i spidsbelastningsperioder. Eller læg nogle af de daglige administrationsopgaver ud i en fast freelance-aftale.

Mine skriveerfaringer spænder vidt, og som freelancejournalist er jeg både leveringsdygtig i kortere artikler eller længere reportager. Min hjemmebane er sport og de menneskelige facetter ved elitelivet, men jeg arbejder også gerne med andre formidlingsopgaver og emner.

Min anden hjemmebane er planlægning, kommunikation og projektledelse. Erfaringer her indenfor fik jeg samlet gennem mange år i den ledende stilling som redaktionsleder på TV3Sporten / Viasat.


Erfaringer og referencer

Gennem en årrække har jeg haft en fast samarbejdsaftale med Danmarks største sportsproducer Henrik Saabye og koordinerer de mange internationale opgaver og events, som han stiller produktionelt mandskab til – blandt andet OL, EM, VM og Champions League Final4 i håndbold – men også Asian Games (foto fra bandyproduktion i Kasakhstan) , Commonwealth Games, U21-fodbold, EM i volley og VM i badminton i Danmark.

 Saabye Production 



2012-07-29 10.44.53     2012-07-31 22.53.13     2012-07-31 22.59.19

OL i London var en helt fantastisk oplevelse på alle fronter. Saabye Production sendte det største danske OL-hold over på omkring 50 mand. Vi producerede 68 kampe - stort set uden en eneste fejl. Og vi havde en fest! Jeg arbejdede sammen med min bedste og tætteste kollega, Rikke Riis Ibsen, der gik freelance samtidig med mig og har firmaet MedieProfilen, der leverer redigering, foto, tilrettelæggelse mmm. Vi arbejder ofte sammen på både små og store projekter. 

                                 2012-08-04 17.13.20

MINE PROJEKTER

Her er nogle af de projekter, som jeg arbejder med for tiden

FOREDRAG OG WORKSHOPS FOR SPORTSFORÆLDRE

Som opfølgning på bogen SPORTSFORÆLDER - FAMILIEREVOLUTIONEN DU IKKE SÅ KOMME holder jeg foredrag og workshops for forældre i klubber, skoler eller andre sammenhænge, hvor forældre gerne vil inddrages og gøres klogere på, hvordan de kan tackle forælderrollen bedst muligt. 

Oplægget tager afsæt i de mange udfordringer en sportsforælder helt automatisk kommer til at stå med. Der sættes fokus på, hvordan man kan/vil støtte, hjælpe og udvikle sit barn. Men det handler også om, hvordan man får familien og hverdagslivet til at hænge sammen og hvordan man tackler de mange helt naturlige følelsesmæssige reaktioner. 

I forbindelse med foredragene/workshops er det desuden muligt at købe bogen til tilbudspris. 

 

DE UNGES STEMME I EN INTENS SPORTSVERDEN

Udviklingen af talentsporten går rigtig stærkt. Nogen gange også så stærkt, at det kan være svært at følge med. Både som ung, forældre, trænere og ledere. Der er mange forskellige interesser i børnenes og de unges sportsverden. Derfor er det heller ikke altid, at det der foregår er for BØRNENES bedste. Det kan være svært at finde uvildige, når både forældre, trænere og ledere rigtig gerne vil have, at talentet skal lykkes.

I det lys har jeg startet projektet, Talenternes talerør. Talerøret skal være de unges stemme i børne- og unge sporten. Første initiativ er bloggen talenternestalerør.dk, hvor der vil komme kommentarer fra eksperter, præsentation af ny viden og forskning, kommentarer fra unge til aktuelle begivenheder mm.

Alle er selvfølgelig mere end velkomne til at komme med kommentarer.

God fornøjelse med bloggen

 

HVORDAN ARBEJDER VI KONKRET MED TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

Siden DR-dokumentaren Under overfladen - om spiseforsttyrrelser og menneskeligt hårde elite træningsmiljøer - blev vist i april 2019, har der været sat fokus på mental sundhed. Hvordan sikrer vi os, at det, der foregår ude i træningsmiljøerne nu også er godt for den enkelte udøver?! Hvordan måler vi på det der diffuse begreb TRIVSEL? Og hvad er det mentale sunde, når det er mere end fraværet af det usunde med angst, depressioner og spiseforstyrrelser mm.?

Gennem mange år har jeg arbejdet med netop det tema. Da jeg udgav bogen Jagten på glæden og producerede DR2 Temaaftenen Ikke uden glæden, var det netop med det formål at bruge glæderne til at vurdere livskvaliteten i de enkelte miljøer. Spørgsmålet var netop - er det (stadig) et godt liv at være et ungt ambitiøst og engageret sportsbarn i Danmark?

Gennem efteråret 2019 har jeg været i gang med at udforme et projekt og en arbejdsmmodel for, hvordan man i sit lokale miljø kan lave temperaturmålinger på trivselen og med konkrete initiativer og tilgange kan arbejde for at udvikle sit træningsmiljø til at blive et rigtig godt sted at være for hvert enkel atlet.

Kontakt mig endelig hvis I ønsker at sætte gang i et projekt i jeres miljø.

 

Skrmbillede 2019 11 24 kl 112516 

MED PÅ DET HOLD DER FØRST BLEV UDTAGET TIL OL 2020

Efter et år med tre ture til Færøerne og den 'sædvanlige tur' til Final 4 håndbold herrer finaler i Køln byder den næste år på nogle store oplevelser med Henrik Saabyes tv-produktionshold.

I november/december 2019 lyder programmet på tre uger med VM i kvindehåndbold i Kusamoto - og til sommer går turen igen til Japan og OL i Tokyo.

Vi var det hold, der først blev udtaget :)

Det er sjette OL i træk, at vores danske produktionshold med en af verdens bedste sportsproducere Henrik Saabye skal af sted.

Vi er 54 mand, der skal af sted denne gang.